Glutathion: funktion, optagelse og former som kosttilskud

Glutathion bliver ofte fremstillet som kroppens »vigtigste antioxidant«. Alle vores celler danner det, og det medvirker både til at neutralisere oxidanter og til at udskille mange stoffer. Det sælges også i kapsler, liposomer og injektioner med løfter, som undertiden ligger langt fra dokumentationen. Her gennemgår vi, hvad man ved om dets funktion, optagelse ved indtagelse, forstadier, undersøgte doser og sikkerhed.

Hvad er glutathion?

Glutathion er et tripeptid, altså en kort kæde af tre aminosyrer: glutamat, cystein og glycin. Det er den mest udbredte lille svovlholdige forbindelse i vores celler, som selv danner det ud fra disse tre byggesten. Cystein tilfører en thiolgruppe med et reaktivt svovlatom, som ligger til grund for dets egenskaber.

Det findes i to former. Den reducerede form, GSH, er den aktive. Når en oxidant neutraliseres, forbindes to GSH-molekyler til oxideret glutathion (GSSG), som cellen derefter genanvender ved hjælp af NADPH, en nær slægtning til NAD+. Ligesom for parret NAD+ og NADH er skiftet mellem de to former centralt for cellens kemiske balance.

Hvad bruges glutathion til i kroppen?

Det har tre hovedfunktioner:

• Antioxidantforsvar : det neutraliserer direkte visse oxidanter og fungerer som partner for enzymer som glutathionperoxidase, der nedbryder hydrogenperoxid.
• Udskillelse af fremmede stoffer : det binder sig til lægemidler eller forurenende stoffer, som leveren har omdannet, så de lettere kan udskilles.
• Redoxbalance : det holder mange proteiner i deres aktive tilstand.

Niveauet kan falde. Det er lavt i plasma hos personer med hivinfektion, alkoholisme eller skrumpelever. Hos 8 ældre målte et studie næsten halvt så meget glutathion i de røde blodlegemer som hos 8 yngre voksne på grund af langsommere dannelse.

Bliver glutathion optaget, når man indtager det?

Det er det store spørgsmål, og studierne er modstridende. I tarmen og leveren spalter enzymet gamma-glutamyltransferase glutathion til dets aminosyrer. Hos 7 frivillige i 1992 øgede en enkelt dosis på cirka 3 g ikke blodets glutathion. I 2011 fandt et kontrolleret forsøg med 40 voksne ingen ændring i de røde blodlegemers glutathion eller oxidationsmarkører efter 4 uger med 1 000mg dagligt.

Et længere forsøg nuancerede billedet. Hos 54 voksne ikkerygere øgede 250 eller 1 000mg dagligt i 6 måneder blodets glutathion allerede fra den første måned. Ved den høje dosis nåede stigningen 30 til 35 % i de røde blodlegemer, plasma og lymfocytter, hvorefter niveauet vendte tilbage til udgangspunktet en måned efter ophør. Studiet var støttet af producenten af den undersøgte ingrediens. Noget af det indtagne glutathion kan altså muligvis udnyttes, men effekten kræver tid og regelmæssighed. Dette problem med optagelse gælder ikke kun glutathion, men også resveratrol og dets lave biotilgængelighed.

Liposomalt, sublingualt og S-acetyl: de »forbedrede« former

Den mest almindelige form er stadig reduceret glutathion i kapsler, som Reduceret glutathion 300mg fra Hexagon® (300mg pr. kapsel). Andre former forsøger at beskytte glutathion bedre. I et pilotstudie med 12 voksne uden placebogruppe øgede 500 til 1 000mg dagligt af liposomalt glutathion, indkapslet i bittesmå lipidbobler, glutathion i fuldblod med op til 40 % på to uger. I et overkrydsningsforsøg på 3 uger med 20 personer med metabolisk syndrom øgede en sublingual form plasmaets glutathion mere end glutathion i kapsler eller NAC. Resultaterne er fortsat foreløbige. Læs mere om forskellene mellem hårde kapsler, bløde kapsler og andre former i vores særskilte artikel.

Endelig vurderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i 2026, at en acetyleret form, S-acetylglutathion, er sikker op til 300mg dagligt hos voksne. Vurderingen bygger blandt andet på de tilgængelige data fra mennesker om oralt glutathion.

NAC og glycin: via forstadierne

Da cellerne danner deres eget glutathion, er en anden strategi at tilføre de byggesten, de mangler. Det mest anvendte er NAC, en kilde til cystein. Hos 8 ældre fik to ugers tilskud med cystein og glycin næsten glutathion i de røde blodlegemer til at fordobles (+95 %) og reducerede oxidationsmarkører. Et kontrolleret forsøg på 16 uger med 24 ældre, som fik glycin og NAC, bekræftede, at manglen blev afhjulpet, med effekter på flere markører for aldring. Forsøgene er små og kommer fra samme forskergruppe: resultaterne skal stadig reproduceres.

Kan man øge glutathion gennem kosten?

Glutathion findes i fødevarer. En analyse af almindelige fødevarer i USA, tilberedt som ved normal indtagelse, viste moderate til høje mængder i frisk frugt og grønt og høje mængder i fersk kød. Mejeriprodukter, kornprodukter og brød indeholder kun lidt. Frysning bevarer det, men andre former for forarbejdning og konservering medfører store tab.

Da glutathion fra maden også spaltes i tarmen, har det ikke afgørende betydning for niveauet i blodet. Kosten er især vigtig på grund af de byggesten, den tilfører: cystein og methionin fra proteiner samt glycin.

Glutathion og lysere hud: hvad siger studierne?

I laboratoriet hæmmer glutathion produktionen af melanin, hvilket forklarer dets popularitet som hudlysnende middel. Hos mennesker er dokumentationen sparsom. I et thailandsk forsøg på 4 uger med 60 medicinstuderende reducerede 500mg dagligt melaninindekset mere end placebo på kun to af seks målesteder. Man ved ikke, hvor længe effekten varer. En oversigt fra 2016 konkluderer, at intravenøse injektioner, selv om de er udbredte, ikke har nogen dokumenteret effekt ; bivirkningerne har fået Filippinernes sundhedsmyndighed til at advare mod denne anvendelse.

Hvilken dosis glutathion?

Forsøg over flere uger har anvendt 250 til 1 000mg dagligt, fordelt på én eller to doser, i 4 uger til 6 måneder.

Bivirkninger og forholdsregler

Ved oral indtagelse blev glutathion tålt godt i de tilgængelige forsøg, og EFSA anser data fra voksne mennesker for betryggende. Der er dog nogle forholdsregler:

• Astma : inhaleret som aerosol medførte glutathion forsnævring af bronkierne hos 8 astmapatienter. Det er ikke den form, der bruges i kosttilskud, men risikoen bør være kendt.
• Injektioner : infusioner med kosmetisk formål har ingen dokumenteret effekt og indebærer risiko for bivirkninger.
• Graviditet og amning : der mangler data. EFSA udelukkede netop disse situationer fra sin positive vurdering af S-acetylglutathion.

Der er ikke godkendt nogen sundhedsanprisning for glutathion i Den Europæiske Union.

Ofte stillede spørgsmål

Glutathion eller NAC: hvad skal man vælge?

Begge sigter mod samme mål ad forskellige veje. NAC tilfører det cystein, som cellerne skal bruge til at danne deres eget glutathion, mens oralt glutathion forsøger at tilføre hele molekylet. Ingen forsøg har sammenlignet deres langsigtede virkninger på helbredet.

Hvornår skal man tage glutathion: på tom mave, morgen eller aften?

Ingen studier har sammenlignet tidspunkter for indtagelse. Forsøgene anvendte én eller to doser dagligt. Regelmæssighed ser ud til at betyde mere: i forsøg med positive resultater viste stigningen sig efter én til fire ugers daglig indtagelse.

Kan man kombinere glutathion og C-vitamin?

Intet taler imod det, og de to molekyler arbejder sammen i et netværk i cellen. Ingen forsøg har dog påvist en fordel ved kombinationen. Regulatorisk er det C-vitamin, der har en godkendt anprisning: det »bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress«, ligesom E-vitamin, selen og zink.

Er glutathion godt for leveren?

Glutathion spiller en central rolle, når leveren udskiller lægemidler og forurenende stoffer. Ingen forsøg har derimod vist, at et glutathiontilskud forbedrer en sund levers funktion. Planter, der traditionelt forbindes med leveren, præsenteres i vores artikel om marietidsel.

Kan glutathion give vægttab?

Det er der intet grundlag for at hævde. De nævnte forsøg målte blodets glutathion, oxidationsmarkører eller hudfarve, ikke ændringer i vægt.

Hvordan ved man, om man mangler glutathion?

Det er ikke en rutineundersøgelse. Glutathion måles primært i forskning, i blod eller røde blodlegemer, med specialiserede teknikker. Symptomer som træthed kan ikke bruges til at konkludere, at der er en mangel.

Konklusion

Glutathion er et centralt molekyle i vores cellers forsvar, men et glutathiontilskud er ikke et oplagt valg. Ved indtagelse nedbrydes en stor del: korte forsøg viser ingen effekt, mens et forsøg på 6 måneder viser en moderat og reversibel stigning i depoterne. Liposomale eller sublinguale former og forstadier som NAC og glycin giver lovende resultater, men fra små studier. Hvad lysning af huden angår, er der for få data til at underbygge løfterne og endnu mindre injektionerne. Overvejer du at tage det, så tal med en sundhedsfaglig person, især hvis du har astma, er gravid eller får medicinsk behandling.

Kilder

1. Forman HJ, Zhang H, Rinna A (2009). Glutathione: overview of its protective roles, measurement, and biosynthesis. Molecular Aspects of Medicine, 30(1-2), 1-12. doi:10.1016/j.mam.2008.08.006
2. Sekhar RV et al. (2011). Deficient synthesis of glutathione underlies oxidative stress in aging and can be corrected by dietary cysteine and glycine supplementation. American Journal of Clinical Nutrition, 94(3), 847-853. doi:10.3945/ajcn.110.003483
3. Witschi A et al. (1992). The systemic availability of oral glutathione. European Journal of Clinical Pharmacology, 43(6), 667-669. doi:10.1007/BF02284971
4. Allen J, Bradley RD (2011). Effects of oral glutathione supplementation on systemic oxidative stress biomarkers in human volunteers. Journal of Alternative and Complementary Medicine, 17(9), 827-833. doi:10.1089/acm.2010.0716
5. Richie JP et al. (2015). Randomized controlled trial of oral glutathione supplementation on body stores of glutathione. European Journal of Nutrition, 54(2), 251-263. doi:10.1007/s00394-014-0706-z
6. Sinha R et al. (2018). Oral supplementation with liposomal glutathione elevates body stores of glutathione and markers of immune function. European Journal of Clinical Nutrition, 72(1), 105-111. doi:10.1038/ejcn.2017.132
7. Schmitt B et al. (2015). Effects of N-acetylcysteine, oral glutathione (GSH) and a novel sublingual form of GSH on oxidative stress markers: A comparative crossover study. Redox Biology, 6, 198-205. doi:10.1016/j.redox.2015.07.012
8. EFSA NDA Panel (2026). Safety of S-acetyl glutathione as an novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283. EFSA Journal, 24(9), e10258. doi:10.2903/j.efsa.2026.10258
9. Kumar P et al. (2023). Randomiseret forsøg med tilskud af glycin og N-acetylcystein hos ældre: glutathionmangel, oxidativt stress, mitokondriefunktion, inflammation og fysisk funktion (beskrivende titel; den oprindelige titel indeholder et navn, der er indgivet en varemærkeansøgning for). Journals of Gerontology Series A, 78(1), 75-89. doi:10.1093/gerona/glac135
10. Jones DP et al. (1992). Glutathione in foods listed in the National Cancer Institute's Health Habits and History Food Frequency Questionnaire. Nutrition and Cancer, 17(1), 57-75. doi:10.1080/01635589209514173
11. Arjinpathana N, Asawanonda P (2012). Glutathione as an oral whitening agent: a randomized, double-blind, placebo-controlled study. Journal of Dermatological Treatment, 23(2), 97-102. doi:10.3109/09546631003801619
12. Sonthalia S, Daulatabad D, Sarkar R (2016). Glutathione as a skin whitening agent: Facts, myths, evidence and controversies. Indian Journal of Dermatology, Venereology and Leprology, 82(3), 262-272. doi:10.4103/0378-6323.179088
13. Marrades RM et al. (1997). Nebulized glutathione induces bronchoconstriction in patients with mild asthma. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 156(2 Pt 1), 425-430. doi:10.1164/ajrccm.156.2.9611001
14. Commission européenne (2012). Règlement (UE) n° 432/2012 du 16 mai 2012 établissant une liste des allégations de santé autorisées portant sur les denrées alimentaires, autres que celles faisant référence à la réduction du risque de maladie ainsi qu'au développement et à la santé infantiles. Journal officiel de l'Union européenne, L 136, p. 1 (version consolidée). eur-lex.europa.eu

Kosttilskud erstatter ikke en varieret og afbalanceret kost eller en sund livsstil. Søg rådgivning hos en sundhedsfaglig person, hvis du får medicinsk behandling, er gravid eller ammer.