Kalium: hvad gør det, hvor findes det, og hvornår kræver det forsigtighed?

Kalium er det vigtigste mineral inde i vores celler. Det arbejder sammen med natrium, som ifølge WHO indtages i for store mængder næsten overalt. Her gennemgår vi, hvad kalium gør, hvor meget der er behov for, hvor det findes, hvad studierne viser om blodtrykket, og hvorfor tilskud kræver forsigtighed.

Hvad bruges kalium til?

Kalium er den mest udbredte positive ion inde i cellerne. Koncentrationsforskellen mellem indersiden og ydersiden, som natrium-kalium-pumpen hele tiden opretholder, skaber membranernes elektriske potentiale. Det gør det muligt at sende nerveimpulser og få musklerne, herunder hjertemusklen, til at trække sig sammen.

Nyrerne regulerer blodets niveau nøje: omkring 90 % af det indtagne kalium udskilles i urinen, resten hovedsageligt i afføringen. Hos en rask person er reguleringen meget effektiv, så problemer opstår især, når nyrerne fungerer dårligt. Det normale niveau i blodet ligger mellem 3,5 og 5,0 mmol/l.

Hvilke anprisninger er godkendt for kalium?

Forordning (EU) nr. 432/2012 tillader tre anprisninger med præcis ordlyd:

• ”Kalium bidrager til nervesystemets normale funktion”;
• ”Kalium bidrager til en normal muskelfunktion”;
• ”Kalium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk”.

De er forbeholdt fødevarer, som mindst er en ”kilde” til kalium, altså 15 % af næringsstofreferenceværdien på 2 000mg: 300mg pr. 100 g eller 150mg pr. 100 ml af en drikkevare. Ligesom for B6-vitamin beskriver ordlyden kroppens normale funktioner og ikke en virkning på en sygdom som forhøjet blodtryk.

Hvor meget kalium har man brug for dagligt?

EFSA har fastsat et tilstrækkeligt indtag på 3 500mg dagligt for voksne, også under graviditet, og 4 000mg under amning. For børn går det fra 800mg i alderen 1 til 3 år til 2 700mg fra 11 til 14 år og når de voksnes 3 500mg fra 15 år. WHO vurderer på sin side, at mindst 3 510mg dagligt kan være gavnligt for voksne.

Hvilke fødevarer er rige på kalium?

Kalium findes især i kun lidt forarbejdede vegetabilske fødevarer: tørret frugt, grøntsager, bælgfrugter, kartofler, nødder og olieholdige frø. Kød, fisk og mejeriprodukter bidrager også.

Indhold: ANSES’ Ciqual 2020-tabel. Portionerne er vejledende.

I modsætning til en udbredt opfattelse er bananen ikke topscorer: ved samme vægt indeholder tørrede abrikoser over fire gange så meget. En kartoffel, en portion spinat, linser og nogle tørrede abrikoser giver allerede omkring 2 700mg; resten af måltiderne supplerer indtaget.

Natrium og kalium: derfor betyder forholdet noget

Kalium og natrium har modsatrettede virkninger på blodtrykket. Ifølge WHO kan et øget kaliumindtag dæmpe virkningerne af et højt saltforbrug på blodtrykket. Næsten alle befolkningsgrupper spiser imidlertid for meget salt: det globale gennemsnit nåede 4 278mg natrium dagligt i 2021, svarende til 11 g salt, mere end det dobbelte af WHOs rettesnor (under 2 000mg natrium, altså under 5 g salt).

WHOs to rettesnore svarer omtrent til det samme antal atomer: højst 87 mmol natrium og mindst 90 mmol kalium. WHO sigter med andre ord mod mindst lige så meget kalium som natrium. I praksis betyder det færre forarbejdede produkter og flere frugter, grøntsager og bælgfrugter.

Hvad viser studierne om blodtrykket?

En metaanalyse fra 2013 samlede 22 randomiserede forsøg (1 606 deltagere). Øget kaliumindtag reducerede i gennemsnit det systoliske blodtryk med 3,5 mmHg og det diastoliske med 2,0 mmHg. Effekten gjaldt personer med forhøjet blodtryk, ikke dem med normalt blodtryk, og nåede 7,2 mmHg for det systoliske ved et indtag på 90 til 120 mmol dagligt. Der blev ikke observeret skadelige virkninger på nyrefunktionen eller blodets fedtstoffer.

I samme analyse var et højt indtag i 11 kohorter (127 038 personer) forbundet med 24 % lavere risiko for slagtilfælde, dog uden at bevise årsag og virkning. I 2020 beskrev en metaanalyse af 32 forsøg en U-formet kurve : fordelen flader ud, og meget høje tilskud var endda forbundet med højere blodtryk hos behandlede personer med forhøjet blodtryk. Andre næringsstoffer, som taurin, undersøges i forhold til blodtrykket uden en godkendt anprisning.

Salterstatninger: SSaSS-forsøget

Et stort forsøg blev gennemført i 600 landsbyer på landet i Kina. Næsten 21 000 personer, som tidligere havde haft et slagtilfælde, eller som var mindst 60 år og havde forhøjet blodtryk, brugte enten deres sædvanlige salt eller en erstatning med 75 % natriumchlorid og 25 % kaliumchlorid. Efter gennemsnitligt 4,7 år var erstatningen forbundet med 14 % færre slagtilfælde, 13 % færre alvorlige hjerte-kar-hændelser og 12 % færre dødsfald.

Alvorlige bivirkninger relateret til hyperkaliæmi var ikke hyppigere. Men der er tale om bordsalt, ikke et tilskud, og WHO forbeholder disse erstatninger personer uden risiko for hyperkaliæmi og steder, hvor sundhedssystemet kan opdage og behandle nyresygdom.

Hyperkaliæmi: når kalium bliver farligt

Man taler om hyperkaliæmi ved over 5,0 mmol/l kalium i blodet. Det kan være ubemærket eller livstruende, især på grund af hjerterytmeforstyrrelser. Det opstår navnlig, når nyrerne udskiller kalium dårligt, og risikoen vedrører især:

• personer med nyresvigt, diabetes eller hjertesygdom og mere generelt ældre;
• personer i behandling med lægemidler, der hæmmer udskillelsen af kalium: ACE-hæmmere, sartaner, kaliumbesparende vanddrivende medicin, non-steroide antiinflammatoriske lægemidler, trimethoprim eller heparin, blandt andre.

Lægemidler er den hyppigste årsag til hyperkaliæmi i almindelig klinisk praksis. Det amerikanske Institute of Medicine frarådede derfor kaliumtilskud til personer på ACE-hæmmere, sartaner eller kaliumbesparende vanddrivende medicin. Der er endda beskrevet hjerteproblemer hos raske voksne, som tog 5 til 7 g kalium dagligt som tilskud.

Kaliumtilskud: hvilke regler gælder i Frankrig?

I Frankrig fastsætter bekendtgørelsen af 9. maj 2006 80mg dagligt som den maksimale kaliumdosis i kosttilskud. Ifølge et ministersvar offentliggjort i maj 2025 er disse maksimale doser aldrig blevet ændret, selv om teksten er under revision. Det er meget lidt i forhold til de 3 500mg, der anbefales dagligt: kalium kommer først og fremmest fra kosten.

Til sammenligning foreslår det tyske føderale institut for risikovurdering (BfR) højst 500mg dagligt pr. produkt. Ifølge instituttet ser op til 3 000mg dagligt som tilskud ikke ud til at give problemer hos raske voksne, men der er indberettet fordøjelsesgener, og visse præparater er blevet forbundet med små skader i fordøjelseskanalen. Om de forskellige præparatformer, se vores artikel om hårde kapsler, bløde kapsler og tabletter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er tegnene på kaliummangel?

Hypokaliæmi, under 3,5 mmol/l, giver ofte først symptomer under 3,0 mmol/l: svaghed, kramper i benene, forstoppelse og hjerterytmeforstyrrelser. Det skyldes sjældnere et utilstrækkeligt indtag end tab: vanddrivende medicin, opkastning, langvarig diarré eller misbrug af afføringsmidler. Det diagnosticeres med en blodprøve og korrigeres under lægetilsyn.

For meget kalium i blodet: er det alvorligt?

Det kan det være, for betydelig hyperkaliæmi giver risiko for hjerterytmeforstyrrelser. Det opstår især, når nyrerne udskiller kalium dårligt, typisk ved meget nedsat funktion, eller på grund af visse lægemidler. Et unormalt resultat skal fortolkes af en læge, uden at du selv ændrer behandlingen.

Hjælper kalium mod kramper?

En reel kaliummangel kan give kramper, men det er kun én mulig årsag blandt mange. De kilder, vi har samlet her, viser ikke, at et kaliumtilskud lindrer almindelige kramper. Magnesium, som ofte foreslås i denne situation, gennemgås i vores sammenligning af magnesiumformer.

Er kaliumsalt egnet til alle?

Nej. Kaliumrige salterstatninger hjælper med at reducere natrium, men øger risikoen for hyperkaliæmi hos personer, hvis nyrer udskiller kalium dårligt. Spørg lægen, før du bruger dem, ved nyresygdom, diabetes eller behandling med ACE-hæmmere, sartaner eller kaliumbesparende vanddrivende medicin.

Hvorfor falder kaliumindholdet ved kogning i vand?

Fordi kalium er vandopløseligt og delvis går over i kogevandet. I Ciqual-tabellen indeholder ovnbagt kartoffel 535mg kalium pr. 100 g mod 363mg for kogt kartoffel. For at bevare det kan du vælge ovnbagning eller dampning eller bruge kogevandet i retten.

Bidrager kaliumiodid med kalium?

Meget lidt. I kosttilskud bruges kaliumiodid til at tilføre jod i mængder på nogle få tiere til nogle få hundrede mikrogram; den tilsvarende kaliummængde er ubetydelig. Om jod, se vores artikel om jodmangel og skjoldbruskkirtlens behov.

Har sportsudøvere brug for mere kalium?

Ikke specifikt. Kun en meget lille mængde tabes med sved: størstedelen af det indtagne kalium går ud med urinen og omkring 10 % med afføringen. EFSAs tilstrækkelige indtag på 3 500mg dagligt gælder derfor også aktive personer.

Konklusion

Kalium bidrager til nervesystemets normale funktion, til en normal muskelfunktion og til at vedligeholde et normalt blodtryk. De bedste kilder er maden: tørret frugt, kartofler, grøntsager, bælgfrugter, men også kød og fisk. Mere kalium og mindre salt er en strategi, som støttes af blodtryksstudierne. Kosttilskud er fortsat strengt reguleret i Frankrig og kræver lægeråd ved nyresygdom eller behandling, som tilbageholder kalium.

Kilder

1. Règlement (UE) n° 432/2012 de la Commission du 16 mai 2012 établissant une liste des allégations de santé autorisées portant sur les denrées alimentaires. Journal officiel de l'Union européenne, L 136, 1-40. eur-lex.europa.eu
2. Stone MS, Martyn L, Weaver CM (2016). Potassium Intake, Bioavailability, Hypertension, and Glucose Control. Nutrients, 8(7), 444. doi:10.3390/nu8070444
3. EFSA NDA Panel (2016). Dietary reference values for potassium. EFSA Journal, 14(10), 4592. doi:10.2903/j.efsa.2016.4592
4. Organisation mondiale de la Santé (2026). Alimentation saine. Faktaark. who.int
5. Organisation mondiale de la Santé (2026). Réduction de l'apport en sodium. Faktaark. who.int
6. Aburto NJ et al. (2013). Effect of increased potassium intake on cardiovascular risk factors and disease: systematic review and meta-analyses. BMJ, 346, f1378. doi:10.1136/bmj.f1378
7. Filippini T et al. (2020). Potassium Intake and Blood Pressure: A Dose-Response Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Journal of the American Heart Association, 9(12), e015719. doi:10.1161/JAHA.119.015719
8. Neal B et al. (2021). Effect of Salt Substitution on Cardiovascular Events and Death. New England Journal of Medicine, 385(12), 1067-1077. doi:10.1056/NEJMoa2105675
9. Ben Salem C et al. (2014). Drug-induced hyperkalemia. Drug Safety, 37(9), 677-692. doi:10.1007/s40264-014-0196-1
10. Kardalas E et al. (2018). Hypokalemia: a clinical update. Endocrine Connections, 7(4), R135-R146. doi:10.1530/EC-18-0109
11. BfR, Tysklands føderale institut for risikovurdering (2021). Proposed maximum levels for the addition of potassium to foods including food supplements. bfr.bund.de
12. Arrêté du 9 mai 2006 relatif aux nutriments pouvant être employés dans la fabrication des compléments alimentaires (bilag III, maksimale daglige doser). faolex.fao.org
13. Assemblée nationale (2025). Question écrite n° 3441 sur la révision de l'arrêté du 9 mai 2006 et réponse ministérielle (Frankrigs statstidende af 20. maj 2025). assemblee-nationale.fr
14. ANSES. Table de composition nutritionnelle des aliments Ciqual 2020. ciqual.anses.fr

Kosttilskud erstatter ikke en varieret og afbalanceret kost eller en sund livsstil. Søg råd hos en sundhedsperson ved medicinsk behandling, graviditet eller amning.