NAD+: definition, roller og fald med alderen — hvad ved vi egentlig?

NAD+ (nikotinamidadenindinukleotid) findes i hver eneste af vores celler. Det hjælper med at omdanne mad til energi og forsyner enzymer, der reparerer DNA og regulerer stofskiftet. Siden musestudier forbandt faldende niveauer med aldring, er det blevet et centralt molekyle i forskningen i lang levetid. Her gennemgår vi, hvad NAD+ er, hvad det bruges til, hvordan kroppen danner det, og hvad man faktisk ved om faldet med alderen hos mennesker.

Hvad er NAD+?

NAD+ er et coenzym : et lille molekyle, som nogle enzymer har brug for for at fungere. Navnet beskriver strukturen: to nukleotider forbundet gennem deres fosfatgrupper, det ene med adenin, det andet med nikotinamid, en form for B3-vitamin.

Det blev beskrevet allerede i 1906 som en bestanddel, der fremskyndede gærens fermentering. I dag ved man, at over 400 enzymer er afhængige af det, flere end af noget andet vitaminbaseret coenzym.

NAD+, NADH, NADP+: samme familie

NAD+ er molekylets oxiderede form, klar til at modtage elektroner. Når det modtager dem, bliver det til NADH, den reducerede form, som derefter afgiver dem et andet sted i cellen. Denne konstante udveksling beskrives i vores artikel om forskellen mellem NAD+ og NADH.

Omkring 10% af cellens NAD+ omdannes desuden til NADP+. Den reducerede form, NADPH, bruges til at danne kolesterol og fedtsyrer. Det understøtter også antioxidantforsvaret, især genbrug af glutathion, antioxidanten vores celler danner.

Hvad bruges NAD+ til i cellen?

NAD+ har to meget forskellige roller. Det transporterer elektroner uden at blive ødelagt og fungerer som råmateriale for enzymer, der forbruger det.

At producere energi fra mad

Når cellen nedbryder glukose, fedtsyrer eller aminosyrer, optager NAD+ elektroner og bliver til NADH. Dette NADH fører dem til mitokondriernes respirationskæde, som bruger dem til at danne ATP, cellens energivaluta. NAD+ gendannes derefter: I denne rolle genbruges det og forbruges ikke.

Det er denne rolle, en af de godkendte anprisninger for B3-vitamin beskriver: »Niacin bidrager til et normalt energistofskifte«.

At forsyne sirtuinerne

Sirtuiner er syv enzymer, der fjerner små kemiske grupper fra proteiner og dermed ændrer deres aktivitet. De deltager i reguleringen af stofskiftet, stressresponsen og genekspressionen. Hver reaktion forbruger et NAD+-molekyle og frigiver nikotinamid.

Fordi sirtuinerne afhænger af det tilgængelige NAD+, forbinder de cellens energitilstand med dens funktion. Det forklarer interessen for andre molekyler, der forbindes med sirtuiner, som resveratrol, mellem myter og virkelighed. En nuance: Flere sirtuiner er allerede mættede ved de sædvanlige NAD+-koncentrationer og reagerer ikke nødvendigvis på ændringer i dem.

At reparere DNA med PARP

PARP-enzymerne (poly-ADP-ribosepolymeraser) finder brud i DNA og sætter kæder af ADP-ribose, skåret ud af NAD+, fast på dem for at tiltrække reparationsenzymer. PARP1 står alene for omkring 90% af det NAD+, denne familie bruger.

Ved omfattende skader kan PARP bruge op til 90% af det NAD+, cellen forbruger. Så er der mindre tilbage til sirtuinerne: De to enzymfamilier konkurrerer.

CD38: storforbrugeren

CD38 er et enzym på overfladen af mange celler, især immunceller. Det nedbryder NAD+ for at danne signalstoffer til cellernes kommunikation. Hos mus stiger aktiviteten med alderen, og dyr uden enzymet oplever ikke det aldersrelaterede fald i NAD+.

Et andet musestudie viste, at senescente celler ved at frigive inflammatoriske molekyler får makrofager i leveren og bugfedtet til at danne mere CD38. Resultatet er, at NAD+ i disse væv falder.

Hvordan danner kroppen NAD+?

Kroppen lagrer ikke NAD+: Den danner og genbruger det hele tiden ad tre veje.

• De novo-vejen starter med tryptofan, en aminosyre fra proteiner. Den kræver andre næringsstoffer: Uden tilstrækkeligt B2-vitamin, B6-vitamin eller jern falder omdannelsen. Som tommelfingerregel kræves omkring 60mg tryptofan for at få, hvad der svarer til 1mg niacin.
• Preiss–Handler-vejen starter med nikotinsyre, en af formerne for B3-vitamin.
• Genbrugsvejen genbruger det nikotinamid, som sirtuiner, PARP og CD38 frigiver. Den kan også anvende nikotinamidribosid (NR) og nikotinamidmononukleotid (NMN). Dens hastighedsbegrænsende enzym hedder NAMPT.

Genbrugsvejen leverer hovedparten: Størstedelen af NAD+ genbruges frem for at blive dannet fra bunden. Det er også denne vej, NR følger, den form der bruges i NAD+ nikotinamidribosidchlorid 300mg fra Hexagon®, når der tages én kapsel om dagen.

NAD+ er desuden opdelt i adskilte områder: Mitokondriernes pulje er i vid udstrækning adskilt fra puljen i cytoplasmaet og cellekernen. De muligheder og forstadier, som kan øge det, gennemgås i vores guide til at øge NAD+.

Hvorfor falder NAD+ med alderen?

NAD+-niveauet skyldes en balance mellem produktion og forbrug. Forskningen, især udført med dyr, peger på to mekanismer, hvis virkninger lægges sammen.

• Øget forbrug : Ophobede DNA-skader aktiverer PARP, og kronisk lavgradig inflammation får CD38 til at stige.
• Mindre produktion : I menneskers muskler er mængden af NAMPT, genbrugets nøgleenzym, omkring 35% lavere ved 70 år end ved 20 år.

Et studie med 49 hudprøver fra mennesker fra fødslen til 77 år fandt hos mænd en PARP-aktivitet, der steg med alderen, samtidig med lavere NAD+. Det stemmer med dette scenarie uden at bevise det.

Selv hos mus er faldet ikke ensartet. Det mest omfattende studie, som sammenlignede gamle og unge mus, fandt det kun i 10 af 21 væv: omkring 40 til 50% mindre i fedt og en del af tarmen, 10 til 20% i muskler, lever eller nyre og ingen ændring i hjerte eller hjerne.

Hvad målingerne hos mennesker viser

Hos mennesker er målingerne sjældne, omfatter små grupper og sammenligner unge og ældre på et bestemt tidspunkt uden at følge de samme personer. Resultatet afhænger af det undersøgte væv.

I hjernen anslås faldet mellem 20 og 60 år til 10 til 20%. I musklerne har trænede ældre et NAD+-niveau tæt på unges, og niveauet følger det daglige antal skridt. I blodet finder et kinesisk studie et beskedent fald hos mænd, signifikant efter 60 år, men ikke hos kvinder. En analyse fra 2026 af syv kohorter finder ingen virkning af alderen, selv om blodets NAD+ tydeligt stiger med nikotinamidribosid.

Det centrale review om emnet konkluderer, at udviklingen i NAD+ med alderen fortsat er dårligt beskrevet hos mennesker, og at der er behov for langt større studier, helst med opfølgning over flere år.

NAD+ og lang levetid: Hvad er påvist, og hvad er stadig en hypotese?

Hos mus forbedrer øget NAD+ med nikotinamidribosid funktionen af mitokondrier og musklernes stamceller, og et studie observerede forlænget levetid. Hos mennesker er to ting fastslået: NAD+ indgår i livsvigtige funktioner, og forstadier øger det NAD+, der måles i blodet.

Resten er forskning. Et review fra 2021 fremhæver, at man stadig skal forstå, hvordan NAD+ effektivt genoprettes under aldring, om det er sikkert, og om det gavner ældre. Forsøg med nikotinamidribosid behandles i en særskilt artikel.

• Årsag eller følge? Lavt NAD+ kan afspejle stillesiddende livsstil eller sygdom snarere end alderen i sig selv, som data fra muskler tyder på.
• Mere er ikke altid bedre. I laboratoriet understøtter NAD+ også senescente cellers inflammatoriske signaler. Forfatterne til disse studier efterlyser præcis styring af en stigning.
• Ingen data om menneskers levetid. Intet studie viser, at øget NAD+ forlænger et menneskes liv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder »+« i NAD+?

Det henviser til den positive ladning på nikotinamids nitrogenatom i den oxiderede form, som kan modtage elektroner; hele molekylet er dog stadig negativt ladet på grund af sine fosfater. »NAD« betegner begge former, NAD+ og NADH, mens »NAD+« kun betegner den oxiderede form.

Er NAD+ et vitamin?

Nej. Det er et coenzym, som kroppen selv danner. Vitaminet er B3 (niacin): Sammen med tryptofan fungerer det som råmateriale, og det er vitaminet, kosten skal tilføre.

Findes der NAD+ i maden?

Ja: Kød, fjerkræ og fisk leverer især deres B3-vitamin som NAD og NADP. Men disse molekyler omdannes til nikotinamid i tarmen, før de optages. Man spiser altså ikke NAD+ »som det er«: Man tilfører byggestenene.

Ved hvilken alder begynder NAD+ at falde?

Intet studie gør det muligt at fastsætte en alder hos mennesker: Ingen forskning har fulgt de samme personer i årtier. De opsigtsvækkende tal på nettet bygger ikke på solide målinger hos mennesker.

Har NAD+ en forbindelse til kræft?

Det er et forskningsemne. Tumorceller har også brug for NAD+, og nogle kræftbehandlinger blokerer PARP, enzymer som bruger det. Der mangler langtidsdata om forstadier: Tal med lægen før ethvert tilskud, hvis du tidligere har haft kræft.

Har NAD+ en godkendt sundhedsanprisning?

Nej. I EU har hverken NAD+, NADH eller nikotinamidribosid en egen anprisning. Kun niacin (B3-vitamin) har det, eksempelvis »Niacin bidrager til at mindske træthed og udmattelse«, for et produkt, der tilfører en tilstrækkelig mængde.

Konklusion

NAD+ er et nødvendigt coenzym: Det driver energiproduktionen og er råmateriale for sirtuiner, PARP og CD38. Kroppen danner det fra B3-vitamin og tryptofan og genbruger det hele tiden. Faldet med alderen er dokumenteret hos dyr i nogle væv og er endnu mere nuanceret hos mennesker: reelt i hud eller hjerne, omdiskuteret i blodet og måske lige så forbundet med livsstilen som med årene. NAD+ kan øges, men en fordel for menneskers sundhed mangler stadig at blive påvist.

Kilder

1. Xie N et al. (2020). NAD+ metabolism: pathophysiologic mechanisms and therapeutic potential. Signal Transduction and Targeted Therapy, 5(1), 227. doi:10.1038/s41392-020-00311-7
2. NIH Office of Dietary Supplements (2022). Niacin – Fact Sheet for Health Professionals. ods.od.nih.gov
3. Règlement (UE) n° 432/2012 établissant une liste des allégations de santé autorisées portant sur les denrées alimentaires. eur-lex.europa.eu
4. Covarrubias AJ, Perrone R, Grozio A, Verdin E (2021). NAD+ metabolism and its roles in cellular processes during ageing. Nature Reviews Molecular Cell Biology, 22(2), 119-141. doi:10.1038/s41580-020-00313-x
5. Camacho-Pereira J et al. (2016). CD38 Dictates Age-Related NAD Decline and Mitochondrial Dysfunction through an SIRT3-Dependent Mechanism. Cell Metabolism, 23(6), 1127-1139. doi:10.1016/j.cmet.2016.05.006
6. Covarrubias AJ et al. (2020). Senescent cells promote tissue NAD+ decline during ageing via the activation of CD38+ macrophages. Nature Metabolism, 2(11), 1265-1283. doi:10.1038/s42255-020-00305-3
7. Massudi H et al. (2012). Age-associated changes in oxidative stress and NAD+ metabolism in human tissue. PLoS One, 7(7), e42357. doi:10.1371/journal.pone.0042357
8. Zhu XH et al. (2015). In vivo NAD assay reveals the intracellular NAD contents and redox state in healthy human brain and their age dependences. Proceedings of the National Academy of Sciences, 112(9), 2876-2881. doi:10.1073/pnas.1417921112
9. Janssens GE et al. (2022). Healthy aging and muscle function are positively associated with NAD+ abundance in humans. Nature Aging, 2(3), 254-263. doi:10.1038/s43587-022-00174-3
10. Yang F et al. (2022). Association of Human Whole Blood NAD+ Contents With Aging. Frontiers in Endocrinology, 13, 829658. doi:10.3389/fendo.2022.829658
11. Tretowicz MM et al. (2026). Human whole-blood NAD+ levels do not vary with age or lifestyle interventions. Nature Metabolism, 8(6), 1282-1290. doi:10.1038/s42255-026-01537-5
12. Peluso A, Damgaard MV, Mori MAS, Treebak JT (2021). Age-Dependent Decline of NAD+ – Universal Truth or Confounded Consensus? Nutrients, 14(1), 101. doi:10.3390/nu14010101
13. Zhang H et al. (2016). NAD+ repletion improves mitochondrial and stem cell function and enhances life span in mice. Science, 352(6292), 1436-1443. doi:10.1126/science.aaf2693
14. Nacarelli T et al. (2019). NAD+ metabolism governs the proinflammatory senescence-associated secretome. Nature Cell Biology, 21(3), 397-407. doi:10.1038/s41556-019-0287-4

Kosttilskud erstatter ikke en varieret og afbalanceret kost eller en sund livsstil. Spørg en sundhedsfaglig person til råds, hvis du er i behandling, gravid eller ammer.