Lactobacillus reuteri: stammer, studier og forventninger

Lactobacillus reuteri er et af de mest undersøgte probiotika: spædbarnskolik, knogler, mave, tandkød… Men bag navnet gemmer sig meget forskellige stammer, og et resultat med én gælder ikke for de andre. Her er, hvad studierne faktisk viser stamme for stamme med anvendte doser, negative resultater, sikkerhed og det, EU-reglerne tillader at hævde.

Hvad er Lactobacillus reuteri?

Det er en mælkesyrebakterie, som naturligt lever i tarmen hos mennesker og mange dyr. Den indgår blandt arter, der bruges som probiotika, altså levende mikroorganismer, som undersøges for en sundhedsfordel, når de indtages i tilstrækkelige mængder.

I 2020 reviderede et internationalt hold klassifikationen af slægten Lactobacillus, som var blevet for uensartet med 261 arter. Holdet opdelte den i 25 slægter på grundlag af hele genomer. Lactobacillus reuteri blev dermed til Limosilactobacillus reuteri. Det gamle navn bruges stadig meget på etiketter og i netsøgninger: Det er samme art.

Hvorfor ændrer stammen alt?

En bakterieart omfatter mange stammer med forskellige genomer og egenskaber, lidt som racer inden for en dyreart. Hver undersøgt stamme har sin egen betegnelse af bogstaver og tal: DSM 17938, ATCC PTA 6475, ATCC PTA 5289 eller NCIMB 30242 for L. reuteri.

En systematisk oversigt over 228 forsøg bekræftede i 2018, at et probiotikums effekt afhænger af både stammen og den undersøgte situation. En stamme, der virker i én sammenhæng, kan være uden effekt i en anden, og to stammer af samme art kan give forskellige resultater. Derfor giver det ikke mening at samle »alle L. reuteri« under samme løfte.

Spædbarnskolik: det mest solide grundlag

DSM 17938 er den mest undersøgte stamme hos spædbørn. En metaanalyse af individuelle data samlede 4 dobbeltblindede forsøg med 345 spædbørn med kolik. Efter 21 dage var den samlede tid med gråd eller uro i probiotikagruppen i gennemsnit 25 minutter kortere om dagen end i placebogruppen. Effekten var tydelig hos ammede spædbørn, men ikke signifikant hos børn, der fik modermælkserstatning, på grund af utilstrækkelige data. Flere forfattere oplyste forbindelser til stammens producent uden for dette arbejde.

Billedet er ikke ensartet. I et australsk forsøg uden for hospitalsmiljø med 167 spædbørn med kolik, ammede eller ej, gav 100 millioner CFU dagligt i en måned ingen fordel: Ved en måned var den samlede tid med gråd eller uro hos spædbørnene i probiotikagruppen endda 49 minutter længere dagligt, især dem, der fik modermælkserstatning.

At give probiotika fra fødslen for at undgå kolik er endnu mindre dokumenteret. En Cochrane-oversigt over 6 forsøg (1 886 nyfødte) fandt ingen klar evidens for færre koliktilfælde med lav evidenssikkerhed. Grådens varighed var reduceret med 44 minutter dagligt i forsøgene med L. reuteri, men resultaterne er meget heterogene.

Knogletab: et positivt og et negativt forsøg

Stammen ATCC PTA 6475 er undersøgt på knogler. I Sverige fik 90 kvinder på 75–80 år med lav knogletæthed 10 milliarder CFU dagligt eller placebo i et år. Tabet af tæthed i skinnebenet var omkring 0,8 % med probiotika mod 1,9 % med placebo, altså en forskel på omkring 1 procentpoint. De øvrige knoglemålinger gik i samme retning uden at nå signifikans.

Samme hold ville bekræfte resultatet. Hos 239 kvinder på 50–60 år tidligt efter overgangsalderen havde 1 eller 10 milliarder CFU dagligt i to år ingen effekt på knogletab eller markører for knogleomsætning. Forsøget var delvist finansieret af stammens producent.

For knogler gælder de godkendte anprisninger næringsstoffer: »Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler«, »Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler«, »Magnesium bidrager til at vedligeholde normale knogler«. Vi sammenligner formerne af sidstnævnte i vores sammenligning af magnesiumformer.

Helicobacter pylori: undersøgt som supplement til behandlingen, ikke som erstatning

Helicobacter pylori er en mavebakterie, som udryddes med en kombination af antibiotika ordineret af en læge. Probiotika er undersøgt som supplement til denne behandling. En metaanalyse af 11 randomiserede forsøg med 724 patienter fandt en lidt højere udryddelsesrate, når lactobaciller blev tilføjet (relativ risiko 1,16). For undergruppen L. reuteri var den relative risiko 1,18, mens den testede L. rhamnosus-stamme ikke klarede sig bedre end kontrollen. Smagsforstyrrelser fra behandlingen var også sjældnere.

Fordelen er stadig beskeden, og stammer, doser og varighed varierede fra forsøg til forsøg. Et probiotikum erstatter under ingen omstændigheder antibiotika.

Parodontitis: beskeden og kortvarig effekt i forsøgene

Ved parodontitis, inflammation i de væv, der støtter tænderne, er sugetabletter med stammerne DSM 17938 og ATCC PTA 5289 undersøgt efter en grundig tandrensning. I et forsøg med 30 patienter reducerede en sugetablet morgen og aften i 12 uger med 100 millioner CFU af hver stamme dybden af mellemstore og dybe tandkødslommer mere end placebo. Studiet var delvist finansieret af producenten.

En metaanalyse af 11 forsøg bekræfter en beskeden fordel: omkring 0,6 mm mindre lommedybde efter 3 uger og 0,4 mm efter 3 måneder, en effekt, forfatterne vurderer som kortvarig. Her er bakterien undersøgt i kontakt med tandkødet: En sugetablet svarer ikke til en kapsel, der sluges, som vi forklarer i vores artikel om kapsler, tabletter og andre former.

Kolesterol: en forskningsvej for én bestemt stamme

En metaanalyse af 6 forsøg (512 deltagere, 4 stammer) fandt et gennemsnitligt fald i totalkolesterol på 0,26 mmol/L uden samlet effekt på LDL, HDL, triglycerider, blodtryk eller blodsukker. Kun stammen NCIMB 30242 reducerede både totalkolesterol og LDL. Andre ingredienser er undersøgt på blodets fedtstoffer, som berberin, der præsenteres i vores artikel om berberin.

Hvilke doser Lactobacillus reuteri er brugt i studierne?

Doserne angives i CFU, »kolonidannende enheder«, altså levende bakterier, der kan formere sig. De varierer med en faktor 100 afhængigt af stammen og det undersøgte spørgsmål.

Er Lactobacillus reuteri farlig?

I de citerede forsøg var bivirkninger ikke hyppigere end med placebo. Infektioner med lactobaciller er fortsat sjældne: En oversigt over tilfælde offentliggjort mellem 2019 og 2021 fandt 48, hvoraf kun ét involverede L. reuteri. De ramte især personer med diabetes eller svækket immunforsvar med risikofaktorer som en kunstig hjerteklap eller nylig tandbehandling.

For tidligt fødte er et særligt tilfælde. Efter et for tidligt født barns død advarede den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA i 2023 om, at probiotika til indlagte for tidligt fødte udsætter dem for alvorlige, undertiden dødelige infektioner. Spørg lægen før ethvert probiotikum ved immunsvækkelse, alvorlig sygdom, centralt kateter eller til en nyfødt.

Hvad siger EU-reglerne?

Ingen sundhedsanprisning er godkendt for et probiotikum i EU. Kommissionen betragter endda selve ordet »probiotisk« som en underforstået sundhedsanprisning. Den eneste anprisning om levende bakterier gælder yoghurtkulturer og fordøjelse af laktose, ikke L. reuteri. Et tilskud med L. reuteri må derfor ikke anprise nogen effekt: Studierne her er forskning, ikke et produktløfte.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan læser man navnet på en stamme?

Bogstaverne DSM, ATCC eller NCIMB betegner den kultursamling, der opbevarer stammen, i Tyskland, USA eller Storbritannien, efterfulgt af et nummer. Uden denne betegnelse på etiketten kan et produkt ikke knyttes til et bestemt studie.

I hvilke fødevarer findes L. reuteri?

Den er ikke en klassisk yoghurtkultur; yoghurt fremstilles med Streptococcus thermophilus og Lactobacillus bulgaricus. Den findes især i menneskers og dyrs tarme. Visse fermenterede mælkeprodukter tilsættes dog bestemte stammer.

Giver Lactobacillus reuteri vægttab?

Ingen af forsøgene her handlede om vægt: Intet giver grundlag for at hævde, at den giver vægttab. Ved sukkertrang er andre veje udforsket, som gymnema præsenteret i vores artikel om gymnema og sukkertrang.

Kan man give L. reuteri til et spædbarn?

Studierne af kolik brugte dråber doseret til spædbørn, ikke voksenkapsler. Spørg børnelægen før brug, og giv aldrig et for tidligt født barn probiotika uden lægeligt tilsyn.

Hvor længe skal man tage den?

Forsøgene varede fra 3 uger for kolik til 12 uger for tandkød og op til 2 år for knogler. Der findes ingen universel varighed: Den afhænger af stammen og det undersøgte spørgsmål.

Er hjemmelavet L. reuteri-yoghurt dokumenteret?

Disse tilberedninger, som er populære på nettet, er ikke vurderet i de citerede forsøg. Man kender hverken den faktisk tilstedeværende stamme eller mængden af levende bakterier, og fremstillingshygiejnen er ikke kontrolleret.

L. reuteri eller L. rhamnosus: Hvilken skal man vælge?

Spørgsmålet handler om stammen, ikke arten. I metaanalysen om Helicobacter pylori forbedrede L. reuteri-stammer udryddelsen, men ikke den testede L. rhamnosus-stamme. På et andet område kunne rækkefølgen være omvendt.

Konklusion

Lactobacillus reuteri er ikke ét probiotikum, men en familie af stammer med forskellige resultater. DSM 17938 har de mest solide data hos ammede spædbørn med kolik; virkningerne på knogler, mave, tandkød eller kolesterol er stadig beskedne, afgrænsede eller modstridende. Tjek stamme, dosis, deltagere og varighed, før du konkluderer ud fra et studie. Og husk, at ingen sundhedsanprisning er godkendt for probiotika i EU.

Kilder

1. Zheng J et al. (2020). A taxonomic note on the genus Lactobacillus: Description of 23 novel genera, emended description of the genus Lactobacillus Beijerinck 1901, and union of Lactobacillaceae and Leuconostocaceae. Int J Syst Evol Microbiol, 70(4), 2782-2858. doi:10.1099/ijsem.0.004107
2. McFarland LV, Evans CT, Goldstein EJC (2018). Strain-Specificity and Disease-Specificity of Probiotic Efficacy: A Systematic Review and Meta-Analysis. Front Med, 5, 124. doi:10.3389/fmed.2018.00124
3. Sung V et al. (2018). Lactobacillus reuteri to Treat Infant Colic: A Meta-analysis. Pediatrics, 141(1), e20171811. doi:10.1542/peds.2017-1811
4. Sung V et al. (2014). Treating infant colic with the probiotic Lactobacillus reuteri: double blind, placebo controlled randomised trial. BMJ, 348, g2107. doi:10.1136/bmj.g2107
5. Ong TG et al. (2019). Probiotics to prevent infantile colic. Cochrane Database Syst Rev, 3, CD012473. doi:10.1002/14651858.CD012473.pub2
6. Nilsson AG et al. (2018). Lactobacillus reuteri reduces bone loss in older women with low bone mineral density: a randomized, placebo-controlled, double-blind, clinical trial. J Intern Med, 284(3), 307-317. doi:10.1111/joim.12805
7. Gregori G et al. (2024). Limosilactobacillus reuteri 6475 and Prevention of Early Postmenopausal Bone Loss: A Randomized Clinical Trial. JAMA Netw Open, 7(6), e2415455. doi:10.1001/jamanetworkopen.2024.15455
8. Yu M et al. (2019). Efficacy of Lactobacillus-supplemented triple therapy for H. pylori eradication: A meta-analysis of randomized controlled trials. PLoS One, 14(10), e0223309. doi:10.1371/journal.pone.0223309
9. Teughels W et al. (2013). Clinical and microbiological effects of Lactobacillus reuteri probiotics in the treatment of chronic periodontitis: a randomized placebo-controlled study. J Clin Periodontol, 40(11), 1025-1035. doi:10.1111/jcpe.12155
10. Song D, Liu XR (2020). Role of probiotics containing Lactobacillus reuteri in adjunct to scaling and root planing for management of patients with chronic periodontitis: a meta-analysis. Eur Rev Med Pharmacol Sci, 24(8), 4495-4505. doi:10.26355/eurrev_202004_21032
11. Liu J et al. (2023). Limosilactobacillus reuteri consumption significantly reduces the total cholesterol concentration without affecting other cardiovascular disease risk factors in adults: A systematic review and meta-analysis. Nutr Res, 117, 1-14. doi:10.1016/j.nutres.2023.06.004
12. Rossi F et al. (2022). Lactobacilli Infection Case Reports in the Last Three Years and Safety Implications. Nutrients, 14(6), 1178. doi:10.3390/nu14061178
13. U.S. Food and Drug Administration (2023). Risk of Invasive Disease in Preterm Infants Given Probiotics Formulated to Contain Live Bacteria or Yeast. 29. september 2023. fda.gov
14. Glanville J et al. (2015). A review of the systematic review process and its applicability for use in evaluating evidence for health claims on probiotic foods in the European Union. Nutr J, 14, 16. doi:10.1186/s12937-015-0004-5

Kosttilskud erstatter ikke en varieret og afbalanceret kost eller en sund livsstil. Spørg en sundhedsfaglig person til råds ved behandling, graviditet eller amning.