Rhodiola rosea: træthed, stress, doser og forholdsregler

I marts 2024 reviderede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) sin vurdering af rosenrod, en plante, som er meget efterspurgt i Frankrig ved træthed eller stress. Konklusionen er nuanceret: anerkendt traditionel brug, men utilstrækkelig dokumentation for klinisk effekt. Her gennemgår vi, hvad forsøgene faktisk måler, efter hvor lang tid og hvilke forholdsregler man bør kende.

Hvad er rosenrod?

Rosenrod (Rhodiola rosea) er en flerårig plante i stenurtfamilien. Den vokser i bjerge og kolde områder på den nordlige halvkugle. Den kaldes også »gylden rod« eller »arktisk rod«; navnet rhodiola skyldes rosenduften fra den frisk afskårne rod.

Man bruger jordstænglen (en underjordisk stængel) og rødderne. I Sverige har tørre ekstrakter været anvendt som lægemidler siden 1987.

Rosaviner og salidrosid: hvad indeholder roden?

De oftest målte indholdsstoffer er rosaviner, som bruges som markør til at skelne Rhodiola rosea fra beslægtede arter, og salidrosid, som også findes i andre rhodiola-arter. Indholdet varierer med plantens oprindelse og opløsningsmidlet: ethanol på 70 % udtrækker rosaviner bedre, ethanol på 40 % mere salidrosid. Flere forsøg har brugt ekstrakter med cirka 3 % rosavin og 1–2,5 % salidrosid.

»Adaptogen«: hvad er ordet værd?

Begrebet adaptogen blev foreslået i 1947 af den sovjetiske forsker N. V. Lazarev om et stof, som skulle øge kroppens »uspecifikke« modstand mod stress. I 2008 konkluderede EMA's udvalg for plantelægemidler, at begrebet ikke var accepteret i EU's farmakologiske og kliniske terminologi. Det accepteres ved vurdering af traditionel brug, men ikke til godkendelse af et lægemiddel: »adaptogen« beskriver en tradition, ikke en påvist virkning.

Hvad siger Det Europæiske Lægemiddelagentur?

EMA vedtog i 2012 en monografi om rosenrod, revideret i marts 2024. Den placeres blandt traditionelle plantelægemidler med denne ordlyd: »Traditional herbal medicinal product for the relief of symptoms of stress, such as fatigue and exhaustion« (lindring af stresssymptomer som træthed og udmattelse). Status bygger på mindst 30 års brug, ikke på overbevisende forsøg.

Dosis til voksne er 144–200mg tørt ekstrakt pr. indtag, en til to gange dagligt. EMA afviste status som »almindelig anerkendt anvendelse«, der bygger på påvist effekt, fordi de offentliggjorte forsøg har væsentlige mangler. Passionsblomst, en anden plante med anerkendt traditionel brug, har samme status.

Monografien gælder lægemidler: der er ingen godkendt sundhedsanprisning for rosenrod i kosttilskud. For træthed findes kun anprisninger for næringsstoffer, såsom »Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse« og »Vitamin B6 bidrager til at mindske træthed og udmattelse«, for et produkt, som mindst er en kilde til dem (se magnesiumformer og behovet for vitamin B6).

Rosenrod, træthed og stress: hvad viser studierne?

Forsøgene er mange, men små, ofte gamle og modstridende. Her er de vigtigste, som for de flestes vedkommende er beskrevet i EMA's rapport.

I det svenske forsøg fra 2009 fik begge grupper det bedre på 28 dage, tegn på en tydelig placeboeffekt . Rosenrod klarede sig lidt bedre på en udmattelsesskala (scoren faldt fra 4,27 til 4,01 mod 4,33 til 4,26 med placebo) og på visse opmærksomhedstest. Omvendt fandt det offentligt finansierede canadiske forsøg mere træthed med rosenrod, med færre end de planlagte 64 personer.

Hvad konkluderer oversigterne?

En systematisk oversigt fra 2012 inkluderede 11 forsøg: 2 af 6 fandt effekt på fysisk træthed, 3 af 5 på mental træthed, men alle havde høj risiko for bias eller en risiko, som ikke kunne vurderes. NCCIH, det amerikanske institut for komplementær medicin, vurderer de fleste studier med mennesker som af lav til moderat kvalitet. Internationale psykiatriske anbefalinger (2022) anbefaler ikke rosenrod ved stemningslidelser. For sammenligning med andre muligheder, se antistressingrediensers resultater i studierne.

Og hvad med fysisk og mental præstation?

En metaanalyse fra 2025 samlede 26 forsøg med 668 raske frivillige på 22 år, som fik tilskud i gennemsnitligt 33 dage. Rosenrod forbedrede den maksimale iltoptagelse og arbejdstiden indtil udmattelse, men effekterne var små og studierne forskellige. For mental præstation bygger data hovedsageligt på de gamle forsøg i tabellen, hvis test EMA vurderede som ikke-validerede. For bedre dokumenterede tilgange, se effektive metoder til at vedligeholde hukommelsen.

Rosenrod: virker det straks eller efter hvor lang tid?

Der er ikke påvist en øjeblikkelig virkning. Ud over enkeltdosisforsøget med officersaspiranter (se tabellen) afprøvede et forsøg med 24 unge frivillige 200mg en time før en udholdenhedstest: arbejdet varede gennemsnitligt 24 sekunder længere (fra 16,8 til 17,2 minutter), uden yderligere gevinst efter fire ugers indtag.

Ved stressrelateret træthed målte kontrollerede forsøg resultater efter 2–6 uger. Studier uden placebo beskriver forbedring allerede fra første uge, som ikke kan adskilles fra placeboeffekt. Den europæiske monografi giver et holdepunkt: hvis symptomerne varer længere end to uger, bør man søge læge.

Hvilke bivirkninger findes der?

I forsøgene, som varer få uger, tåles rosenrod generelt godt. Den europæiske monografi nævner hovedpine, kvalme, mavesmerter, diarré og hudreaktioner med ukendt hyppighed; NCCIH nævner også svimmelhed, søvnløshed og mundtørhed. De 26 indberetninger registreret i 2021 i den europæiske lægemiddelovervågningsdatabase var især neurologiske (hovedpine, nervøsitet, søvnløshed) og fordøjelsesrelaterede.

Kontraindikationer: hvem bør undgå rosenrod?

Monografien angiver ingen klinisk relevante interaktioner og kun én kontraindikation, allergi mod planten. EMA fraråder den dog under graviditet og amning på grund af manglende data samt før 18 år. Andre forholdsregler:

• Antidepressiva : i laboratorieforsøg hæmmer ekstrakter monoaminoxidaser, enzymer som visse antidepressiva retter sig mod. En kvinde på 68 år i behandling med paroxetin fik uro og rysten, fortolket som serotoninsyndrom; andre indberetninger vedrører sertralin.
• Bipolar lidelse : en episode med maniske træk blev beskrevet hos en mand på 58 år uden tidligere psykiatrisk opfølgning, som tog tre gange den anbefalede dosis sammen med andre tilskud; sikkerheden hos personer sårbare for bipolar lidelse er ikke påvist.
• Blodtryk og blodsukker : hos 13 frivillige reducerede rosenrod omdannelsen af losartan, et blodtryksmiddel, med 21 %, og NCCIH angiver interaktioner med lægemidlet. Hos diabetiske mus sænkede et ekstrakt blodsukkeret; data fra mennesker mangler.

Søg råd hos læge eller apotek, hvis du behandles for depression, forhøjet blodtryk eller diabetes.

Er rosenrod farligt for leveren?

De tilgængelige data tyder ikke på det, men fravær af et signal er ikke bevis for sikkerhed. LiverTox-databasen fra de amerikanske sundhedsinstitutter, et opslagsværk om leverpåvirkning fra lægemidler og planter, har ingen post om rosenrod. Den nævnes kun som ingrediens i flerkomponentprodukter uden at blive udpeget som årsag: mistanken retter sig mod andre ingredienser som grøn te-ekstrakt.

EMA's rapport nævner et tilfælde af gulsot hos en person, som kombinerede rosenrod, duloxetin og sertralin, uden at bidraget fra hvert produkt kunne fastslås. Agenturet finder ingen særlig bekymring; der er derimod dokumenteret leverskader med ashwagandha. Gulsot, mørk urin eller usædvanlig kløe kræver, at man stopper indtaget og søger læge.

Indeholder produkterne faktisk rosenrod?

Ikke altid. Blandt omkring fyrre produkter solgt i Europa som Rhodiola rosea indeholdt cirka et ud af fem ingen rosavin; cirka 80 % af de øvrige indeholdt mindre end de registrerede lægemidler og så ud til at være blandet med andre arter. En DNA-analyse af 14 produkter solgt i Storbritannien fandt rhodiola i 10, men kun 5 svarede til Rhodiola rosea, resten til beslægtede arter. Se som minimum efter det latinske navn, den anvendte plantedel, ekstraktmængden og rosavinindholdet på etiketten: salidrosid alene beviser ikke arten.

Rosenrod eller ashwagandha: hvad er forskellene?

Ofte præsenteres de to planter som udskiftelige »adaptogener«, men de adskiller sig på flere punkter.

Vi fandt ingen forsøg, der sammenlignede de to planter alene, og ingen har en godkendt anprisning. Valget afhænger især af deres særlige forholdsregler: antidepressiva eller bipolar lidelse for rosenrod, lever eller skjoldbruskkirtel for ashwagandha, uddybet i vores artikel om ashwagandha.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man tage rosenrod morgen eller aften?

Ingen forsøg har sammenlignet tidspunkter. I det canadiske forsøg blev to hårde kapsler taget ved opvågning, med mulighed for en tredje inden for fire timer. Da søvnløshed er blandt de indberettede virkninger, virker aftenindtag ikke oplagt. Se også vores gennemgang af søvn og melatonin.

Sænker rosenrod kortisol?

I det svenske forsøg fra 2009 faldt kortisolresponsen ved opvågning mere med rosenrod end med placebo hos 60 personer. Resultatet fra ét lille forsøg tillader ikke at tale om en »antikortisolvirkning«, og intet tilskud kan anprises med en sådan virkning.

Hvor længe kan man tage det?

Forsøgene beskrevet af EMA varede højst 12 uger, og NCCIH vurderer brugen af rosenrod som »muligvis sikker« i denne periode. Derefter mangler data; ved vedvarende træthed bør man søge læge frem for at øge dosis.

Hård kapsel, tinktur eller te: hvilken form skal man vælge?

Den europæiske monografi dækker kun et tørt ethanolekstrakt (67–70 %) i fast form. Te og alkoholtinktur hører til gamle, kun lidt undersøgte traditionelle anvendelser, hvor doserne ikke kan overføres. For sammenligning af formater, se vores guide til hårde og bløde kapsler og tabletter.

Kan rosenrod kombineres med safran eller magnesium?

Disse kombinationer, som er almindelige i handlen, er kun lidt undersøgt. En blanding lægger ikke nødvendigvis effekterne sammen, men den lægger forholdsreglerne sammen: vis indholdet til apoteket, hvis du er i behandling.

Giver rosenrod vægttab?

Ingen af de forsøg og oversigter, der er nævnt her, målte vægttab, og ingen anprisning er godkendt på området. Intet begrunder at vælge rosenrod til vægttab.

Konklusion

Rosenrod er en plante med en solid historie og svag dokumentation. Traditionel brug mod stresssymptomer anerkendes for lægemidler, men træthedsforsøgene er fortsat små og modstridende, og kosttilskud har ingen godkendt anprisning. Den synes veltolereret på kort sigt, med reelle forholdsregler og ujævn produktkvalitet. Træthed, der varer flere uger, fortjener først og fremmest en lægelig vurdering.

Kilder

1. Det Europæiske Lægemiddelagentur, HMPC (2024). Rhodiola rosea L., rhizoma et radix : European Union herbal monograph, Revision 1 (EMA/HMPC/24177/2023) og Assessment report, Revision 1 (EMA/HMPC/24186/2023). ema.europa.eu
2. Det Europæiske Lægemiddelagentur, HMPC (2008). Reflection paper on the adaptogenic concept. EMEA/HMPC/102655/2007. ema.europa.eu
3. Det Europæiske Lægemiddelagentur, HMPC (2013). Withaniae somniferae radix : public statement (EMA/HMPC/681519/2012). ema.europa.eu
4. Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om en liste over tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer [forkortet titel]. Den Europæiske Unions Tidende, L 136, 1-40. eur-lex.europa.eu
5. Ishaque S et al. (2012). Rhodiola rosea for physical and mental fatigue: a systematic review. BMC Complementary and Alternative Medicine, 12, 70. doi:10.1186/1472-6882-12-70
6. Olsson EM, von Schéele B, Panossian AG (2009). Randomiseret dobbeltblindet placebokontrolleret forsøg med et standardiseret ekstrakt af Rhodiola rosea-rod hos personer med stressrelateret træthed [oversættelse af beskrivende titel]. Planta Medica, 75(2), 105-112. doi:10.1055/s-0028-1088346
7. Punja S et al. (2014). Rhodiola rosea for mental and physical fatigue in nursing students: a randomized controlled trial. PLoS One, 9(9), e108416. doi:10.1371/journal.pone.0108416
8. Wang X et al. (2025). The effect of Rhodiola rosea supplementation on endurance performance and related biomarkers: a systematic review and meta-analysis. Frontiers in Nutrition, 12, 1645346. doi:10.3389/fnut.2025.1645346
9. Sarris J et al. (2022). Clinician guidelines for the treatment of psychiatric disorders with nutraceuticals and phytoceuticals: The World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) and Canadian Network for Mood and Anxiety Treatments (CANMAT) Taskforce. The World Journal of Biological Psychiatry, 23(6), 424-455. doi:10.1080/15622975.2021.2013041
10. Whig R, Leo RJ (2022). Mania associated with Rhodiola rosea: an adaptogen with antidepressant effects. The Primary Care Companion for CNS Disorders, 24(2), 21cr02980. doi:10.4088/PCC.21cr02980
11. NCCIH (2025). Rhodiola: Usefulness and Safety. National Center for Complementary and Integrative Health, opdateret april 2025. nccih.nih.gov
12. National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (2012-). LiverTox: Clinical and Research Information on Drug-Induced Liver Injury. NCBI Bookshelf, tilgået oktober 2026. ncbi.nlm.nih.gov
13. Booker A et al. (2016). The authenticity and quality of Rhodiola rosea products. Phytomedicine, 23(7), 754-762. doi:10.1016/j.phymed.2015.10.006
14. Ruhsam M, Hollingsworth PM (2018). Authentication of Eleutherococcus and Rhodiola herbal supplement products in the United Kingdom. Journal of Pharmaceutical and Biomedical Analysis, 149, 403-409. doi:10.1016/j.jpba.2017.11.025

Kosttilskud erstatter ikke en varieret og afbalanceret kost eller en sund livsstil. Søg råd hos en sundhedsperson ved medicinsk behandling, graviditet eller amning.