Jernmangel: symptomer, lav ferritin og jern hver anden dag

Jernmangel er blandt de vigtigste bidragydere til den globale sygdomsbyrde og rammer især børn og kvinder før overgangsalderen. Den udvikler sig langsomt: først tømmes depoterne ubemærket, derefter viser træthed, åndenød eller koncentrationsbesvær sig, nogle gange længe før der opstår blodmangel. Her gennemgås, hvordan jernmangel genkendes, bekræftes med en blodprøve og afhjælpes ifølge undersøgelserne.

Hvad bruger kroppen jern til?

Jern er centralt i hæmoglobin, det protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt fra lungerne ud til vævene. Det findes også i musklernes myoglobin og i mange af de enzymer, der indgår i energiproduktionen. Den europæiske forordning (EU) nr. 432/2012 anerkender flere funktioner for jern:

• »Jern bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin«;
• »Jern bidrager til en normal ilttransport i kroppen«;
• »Jern bidrager til et normalt energistofskifte«;
• »Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse«;
• »Jern bidrager til en normal kognitiv funktion«;
• »Jern bidrager til immunsystemets normale funktion«;
• »Jern spiller en rolle i celledelingsprocessen«.

En vigtig særlighed: kroppen har ingen fysiologisk mekanisme til at udskille overskydende jern. Balancen afhænger næsten udelukkende af optagelsen i tarmen, som reguleres af et hormon fra leveren, hepcidin.

Hvad er symptomerne på jernmangel?

Tegnene er uspecifikke, og derfor går jernmangel ofte ubemærket hen. De hyppigste er:

• træthed, svaghed og nedsat tolerance over for fysisk anstrengelse;
• koncentrationsbesvær;
• fordøjelsesbesvær;
• dårligere temperaturregulering og svækket immunforsvar, når der udvikles anæmi;
• hos børn forstyrrelser i den psykomotoriske og kognitive udvikling.

Disse symptomer kan have mange andre årsager: for lidt søvn, stress, problemer med skjoldbruskkirtlen eller andre mangler. Vores artikel Hvorfor er jeg altid træt? hjælper med at skelne mellem årsagerne, og artiklen om hjernetåge gennemgår mulighederne, når det er koncentrationen, der svigter.

Jernmangel eller anæmi: hvad er forskellen?

Jernmangel udvikler sig i tre trin. Først falder depoterne, der hovedsageligt er lagret i leveren som ferritin. Dernæst kommer jernmangel uden anæmi, hvor vævene allerede mangler jern, selv om hæmoglobinet er normalt. Jernmangelanæmi er kun det sidste stadie, hvor produktionen af røde blodlegemer ikke længere kan følge med.

Oversigtsartiklen i The Lancet fra 2021 understreger, at kliniske og funktionelle forstyrrelser kan opstå allerede i stadiet uden anæmi. Derfor er et normalt hæmoglobin ikke nok til at udelukke jernmangel, når trætheden varer ved.

Hvilken ferritinværdi tyder på jernmangel?

Måling af ferritin i blodet er referenceundersøgelsen, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler i sin retningslinje fra 2020. De anvendte grænseværdier afhænger af situationen:

Inflammation gør tolkningen vanskeligere: ferritin stiger ved infektion eller inflammatorisk sygdom, hvilket kan skjule en reel mangel. Lægen kan da supplere med andre markører, som transferrinmætningen eller C-reaktivt protein.

Hvad er årsagerne til jernmangel?

Jernmangel skyldes en ubalance mellem tab, behov og optagelse. De bedst dokumenterede risikosituationer er:

• kraftig menstruation;
• graviditet;
• hyppig bloddonation;
• en dårligt sammensat vegetarisk eller vegansk kost;
• sygdomme og operationer i fordøjelseskanalen, herunder cøliaki, som nedsætter optagelsen;
• visse lægemidler, som protonpumpehæmmere, der mindsker mavesyren.

Oversigtsartiklen i Lancet anbefaler at lede efter en årsag hos alle patienter med jernmangel, altid at overveje screening for cøliaki og at foretage en endoskopi hos mænd og kvinder efter overgangsalderen med jernmangelanæmi.

Hvilke fødevarer giver mest jern, og hvordan optages det bedre?

Jern i kosten findes i to former. Hæmjern, der findes i kød, fisk og skaldyr, optages bedre. Ikke-hæmjern, som er den eneste form i planter og berigede fødevarer, optages dårligere og afhænger meget af resten af måltidet. Optagelsen anslås til 14 til 18 % ved en blandet kost og 5 til 12 % ved en vegetarisk kost.

Flere enkle greb forbedrer optagelsen af jern fra planter:

• Kombinér måltidet med en kilde til C-vitamin (citrusfrugter, kiwi, peberfrugt): »Vitamin C øger optagelsen af jern«. I en optagelsesundersøgelse modvirkede ascorbinsyre tydeligt den hæmmende effekt af fytater.
• Drik te og kaffe uden for måltiderne: deres polyfenoler nedsætter optagelsen af ikke-hæmjern; for te tilskrev en undersøgelse med frivillige allerede i 1975 effekten dannelsen af uopløselige komplekser med garvestofferne.
• Tag højde for fytaterne i fuldkorn og bælgfrugter: 25mg fytatfosfor tilsat boller nedsatte jernoptagelsen med 64 %.
• Indtag calcium på et andet tidspunkt (mejeriprodukter, kosttilskud): det kan muligvis nedsætte optagelsen af begge jernformer, en effekt, der fortsat er omdiskuteret.

Sådan afhjælpes jernmangel: dosis, rytme og form

Behandling af en påvist jernmangel hører under lægen, som fastsætter dosis og varighed og leder efter årsagen. Nyere undersøgelser har dog ændret synet på indtagelse gennem munden.

Hver anden dag i stedet for hver dag. Hos unge kvinder med lave depoter var hepcidin stadig forhøjet 24 timer efter en dosis på 60mg eller mere, og den fraktionelle optagelse af den næste dosis faldt med 35 til 45 %. Hos 40 kvinder med lave depoter (ferritin ≤ 25µg/L) gav 60mg hver anden dag en samlet optagelse på 21,8 % mod 16,3 % ved daglig indtagelse, dvs. 175mg optaget mod 131mg for det samme antal doser (14, fordelt over 28 dage i stedet for 14). At dele dosis i to doser i løbet af dagen øgede ikke optagelsen. Resultaterne mangler at blive bekræftet hos personer med anæmi.

Hyppige gener fra fordøjelsen. En metaanalyse af 43 forsøg (6.831 voksne) viser, at ferrosulfat tydeligt øger generne fra fordøjelsen sammenlignet med placebo (oddsratio 2,32 i 20 placebokontrollerede forsøg). Jernbisglycinat, jern bundet til to glycinmolekyler, blev hos gravide forbundet med et højere hæmoglobin og færre gener fra fordøjelsen end andre former ifølge en metaanalyse af 17 forsøg. Der blev ikke set nogen forskel hos børn, og data er fortsat begrænsede for mænd og ikke-gravide kvinder. Til sammenligning af doseringsformerne gennemgår vores guide kapsel eller tablet hjælpestofferne.

En blodprøve til kontrol. I Vaucher-forsøget steg ferritin i gennemsnit med 11,4µg/L i forhold til placebo efter 12 uger; forfatterne foreslår at kontrollere effekten med en blodprøve efter seks uger.

Jern er ikke det eneste næringsstof, hvor formen påvirker tolerancen: de samme spørgsmål gælder for zink og magnesium.

Hvor stort er behovet for jern, og hvad er risikoen ved for meget?

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fastsatte i 2015 referenceindtag på 11mg om dagen for mænd og kvinder efter overgangsalderen og 16mg om dagen for kvinder før overgangsalderen, også under graviditet og amning.

Mere er ikke bedre. I 2024 kunne EFSA ikke fastsætte en øvre sikker grænse, men definerede et sikkert indtagsniveau på 40mg om dagen for voksne, inklusive gravide og ammende, fra alle kilder samlet. Jernoverbelastning er giftig for organerne. Personer med hæmokromatose, en arvelig sygdom, der får jern til at ophobes, må ikke tage jerntilskud. Tilskuddene skal også opbevares utilgængeligt for børn: utilsigtet indtagelse er en væsentlig årsag til dødelig forgiftning hos børn under 6 år. Endelig nedsætter jern, taget samtidig, virkningen af levothyroxin, et lægemiddel mod stofskiftesygdom: visse indlægssedler anbefaler fire timers mellemrum.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jernmangel uden anæmi behandles?

Den bør i det mindste drøftes med en læge, især ved træthed. I et forsøg med 198 trætte, menstruerende kvinder på 18 til 53 år uden anæmi og med en ferritin under 50µg/L, rekrutteret i almen praksis i Frankrig, mindskede jerntilskud trætheden mere end placebo, uden signifikant effekt på livskvalitet, angst eller depression.

Hvor lang tid tager det at få jerntallet op?

Fra flere uger til flere måneder: i Vaucher-forsøget var stigningen i ferritin fortsat beskeden efter 12 uger. Varigheden afhænger af, hvor udtalt manglen er, af dosis, af hvordan maven tåler tilskuddet, og af behandlingen af årsagen.

Skal jern tages om morgenen på tom mave?

I de optagelsesundersøgelser, der er nævnt ovenfor, blev jern givet om morgenen på tom mave som én enkelt dosis: det er den bedst undersøgte fremgangsmåde. Tåler maven det dårligt, er indtagelse med lidt mad et almindeligt kompromis, men uden te, kaffe eller mejeriprodukter på samme tid.

Hæmmer te og kaffe optagelsen af jern?

De nedsætter den, når de indtages til måltidet. For te observerede undersøgelsen fra 1975 denne hæmning med brød, et risbaseret måltid og jernopløsninger. Det er bedst at drikke dem i god afstand fra måltider med meget jern fra planter.

Mangler vegetarer altid jern?

Nej, men marginen er mindre, fordi jern fra planter optages dårligere. Bælgfrugter, tofu og en kilde til C-vitamin til måltiderne hjælper med at dække behovet; ved vedvarende træthed kan en ferritinmåling vise, hvordan depoterne står.

Kan man tage jern uden lægelig rådgivning?

Det er bedst at undgå at tage tilskud uden en forudgående blodprøve: træthed har andre årsager, ved mangel bør årsagen findes, og for meget jern er ikke harmløst. Vores artikel kosttilskud ved træthed: sådan vælger man forklarer, hvorfor en udredning kommer før ethvert tilskud, og sammenligningen hvilket vitamin ved træthed placerer jern blandt de andre næringsstoffer.

Konklusion

Jernmangel er hyppig, især hos menstruerende kvinder, og kan påvirke energien længe før en anæmi. Den rigtige fremgangsmåde er at bekræfte den med en ferritinmåling, der tolkes ud fra sammenhængen, og derefter finde årsagen. Kosten, med hæmjern eller jern fra planter kombineret med C-vitamin og holdt adskilt fra te, er fortsat grundlaget. Når et tilskud er nødvendigt, tyder optagelsesundersøgelserne på, at én enkelt dosis hver anden dag optages bedre; det sker under lægelig kontrol og med en opfølgende blodprøve.

Kilder

1. Pasricha SR, Tye-Din J, Muckenthaler MU, Swinkels DW. Iron deficiency. Lancet. 2021;397(10270):233-248. doi:10.1016/S0140-6736(20)32594-0
2. World Health Organization. WHO guideline on use of ferritin concentrations to assess iron status in individuals and populations. Genève: WHO; 2020. NBK569880
3. Ko CW, et al. AGA Clinical Practice Guidelines on the Gastrointestinal Evaluation of Iron Deficiency Anemia. Gastroenterology. 2020;159(3):1085-1094. doi:10.1053/j.gastro.2020.06.046
4. Vaucher P, et al. Effect of iron supplementation on fatigue in nonanemic menstruating women with low ferritin: a randomized controlled trial. CMAJ. 2012;184(11):1247-1254. doi:10.1503/cmaj.110950
5. Stoffel NU, et al. Iron absorption from oral iron supplements given on consecutive versus alternate days and as single morning doses versus twice-daily split dosing in iron-depleted women: two open-label, randomised controlled trials. Lancet Haematol. 2017;4(11):e524-e533. doi:10.1016/S2352-3026(17)30182-5
6. Moretti D, et al. Oral iron supplements increase hepcidin and decrease iron absorption from daily or twice-daily doses in iron-depleted young women. Blood. 2015;126(17):1981-1989. doi:10.1182/blood-2015-05-642223
7. Tolkien Z, et al. Ferrous sulfate supplementation causes significant gastrointestinal side-effects in adults: a systematic review and meta-analysis. PLoS One. 2015;10(2):e0117383. doi:10.1371/journal.pone.0117383
8. Fischer JAJ, et al. The effects of oral ferrous bisglycinate supplementation on hemoglobin and ferritin concentrations in adults and children: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Rev. 2023;81(8):904-920. doi:10.1093/nutrit/nuac106
9. Hurrell R, Egli I. Iron bioavailability and dietary reference values. Am J Clin Nutr. 2010;91(5):1461S-1467S. doi:10.3945/ajcn.2010.28674F
10. Hallberg L, Brune M, Rossander L. Iron absorption in man: ascorbic acid and dose-dependent inhibition by phytate. Am J Clin Nutr. 1989;49(1):140-144. doi:10.1093/ajcn/49.1.140
11. Disler PB, et al. The effect of tea on iron absorption. Gut. 1975;16(3):193-200. doi:10.1136/gut.16.3.193
12. EFSA NDA Panel. Scientific Opinion on Dietary Reference Values for iron. EFSA Journal. 2015;13(10):4254. doi:10.2903/j.efsa.2015.4254
13. EFSA NDA Panel. Scientific opinion on the tolerable upper intake level for iron. EFSA Journal. 2024;22(6):8819. doi:10.2903/j.efsa.2024.8819
14. National Institutes of Health, Office of Dietary Supplements. Iron – Fact Sheet for Health Professionals. Opdateret 4. september 2025. ods.od.nih.gov
15. Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed. EUR-Lex

Kosttilskud kan ikke erstatte en varieret og afbalanceret kost og en sund livsstil. Søg råd hos sundhedspersonale ved medicinsk behandling, graviditet eller amning.