Man skulle drikke omkring 500 glas rødvin for at indtage 150mg resveratrol— den dosis syntetisk resveratrol, som EFSA har vurderet og fundet sikker. Dette enkle regnestykke opsummerer misforståelsen om dette polyfenol, der blev berømt gennem det »franske paradoks« og senere gennem opsigtsvækkende forsøg med gær og mus. Hvad står tilbage hos mennesker tyve år senere? Faktiske mængder, biotilgængelighed, striden om sirtuiner, metaanalyser, doser og sikkerhed: vi skelner mellem myter og fakta.
Det vigtigste
- Et glas rødvin indeholder omkring 0,3mg resveratrol, altså 500 gange mindre end de 150mg, som EFSA har vurderet.
- Det optages godt, men omdannes næsten fuldstændigt af tarmen og leveren: den uomdannede form cirkulerer kun i spormængder.
- Hos mennesker viser metaanalyser en virkning på blodsukkeret alene hos personer med diabetes og ingen klar virkning på kolesterol eller blodtryk.
- Hos mus på normal kost forlænger det ikke livet; der findes ingen data om menneskers levetid.
Hvad er resveratrol?
Resveratrol er et polyfenol fra stilbenfamilien. Visse planter danner det som forsvar mod infektioner: det kaldes et fytoaleksin. Det findes i skallen på røde druer, rødvin og jordnødder, altid i små mængder.
Formen trans er den mest undersøgte. Mange tilskud bruger et ekstrakt af roden fra japansk pileurt (Polygonum cuspidatum). Der findes også syntetisk trans-resveratrol, som EFSA har vurderet, og som i 2016 blev godkendt som en ny fødevare i Den Europæiske Union.
Myte nr. 1: et glas rødvin giver en nyttig dosis
Fakta: det er langt fra rigtigt. En rødvin indeholder i gennemsnit 1,9mg trans-resveratrol pr. liter (op til 14mg/L i vinene med det højeste indhold). Et glas på 15cl giver derfor omkring 0,3mg og 0,5mg for en pinot noir. Kliniske forsøg tester derimod fra et tocifret antal til flere tusinde milligram om dagen.
Frem for alt er alkoholen ikke en detalje. I 2023 mindede Verdenssundhedsorganisationen om, at intet niveau af alkoholforbrug er uden sundhedsrisiko. Alkohol har i årtier været klassificeret som et dokumenteret kræftfremkaldende stof, og ifølge WHO er det alkoholen, der er skadelig, ikke typen af drik. At drikke vin »for resveratrolens skyld« giver derfor ingen mening.
Myte nr. 2: det, man indtager, når uomdannet frem til cellerne
Fakta: resveratrol optages godt, men har meget lav biotilgængelighed. I et studie med seks frivillige blev mindst 70% af en dosis på 25mg optaget. Alligevel fandtes uomdannet resveratrol kun i spormængder i blodet (under 5ng/mL), fordi tarmen og leveren meget hurtigt omdanner det til sulfat- og glukuronidderivater.
Selv ved høje doser (0,5 til 5g på én gang) er topkoncentrationen af uomdannet resveratrol lavere end koncentrationerne i mange cellestudier (over 5µM). De dannede derivater kan muligvis selv være aktive, men det mangler at blive påvist. Mange virkninger i isolerede celler kan derfor ikke overføres til mennesker.
Myte nr. 3: det aktiverer »generne for et langt liv«
Fakta: det er genstand for en reel videnskabelig strid. I begyndelsen af 2000'erne præsenterede forskningsarbejder resveratrol som en aktivator af sirtuiner, enzymer knyttet til aldring hos gær. Sirtuiner har brug for NAD+ for at fungere, et molekyle vi gennemgår nærmere i vores artikel om NAD+ og dets fald med alderen.
I 2005 viste en forskergruppe, at denne aktivering kun optrådte med et kunstigt substrat, der bar en fluorescerende gruppe. Uden den var der ingen virkning og ingen forlængelse af gærs levetid i tre forskellige stammer. I 2013 beskrev en anden gruppe en reel aktiveringsmekanisme, som dog afhænger af motiver, der kun findes på visse målproteiner. Debatten er ikke afsluttet. En del af resveratrols virkninger går sandsynligvis gennem andre veje, såsom AMPK, cellens »energisensor«.
Myte nr. 4: det forlænger livet
Fakta: ikke hos raske pattedyr. I 2006 levede midaldrende mus på en meget kalorierig kost længere med resveratrol og fik bedre insulinfølsomhed og motorik. Dette resultat satte bølgen i gang.
Men i 2011 fandt et stort testprogram i tre amerikanske laboratorier ingen virkning af resveratrol på overlevelsen hos genetisk varierede mus på normal kost, ved to forskellige doser. I samme forsøg forlængede rapamycin den mediane levetid med 10 til 18%. Hos mennesker har intet studie målt resveratrols virkning på levetiden.
Hvad metaanalyser hos mennesker viser
Der findes mange forsøg med mennesker, men de er ofte små og korte. Sammenfatningerne tegner et billede af beskedne resultater.
| Område | Resultat | Data |
|---|---|---|
| Blodsukker | Fald alene hos personer med diabetes | 11 forsøg, 388 personer |
| Blodtryk | Ingen samlet virkning | 17 forsøg |
| Kolesterol | Ingen virkning | 7 forsøg, 282 personer |
| Inflammation | Fald i CRP og TNF-α | 17 forsøg, 736 personer |
| Hukommelse, humør | Uensartede resultater | 10 forsøg |
Blodsukker: en virkning alene hos personer med diabetes
En metaanalyse af 11 forsøg (388 deltagere) viser et fald i fasteblodsukker, insulin, HbA1c og insulinresistens hos personer med diabetes. Hos personer uden diabetes er der ingen virkning, uanset dosis.
Blodtryk og kolesterol: ingen klar virkning
I 17 forsøg ændrer resveratrol ikke blodtrykket signifikant (−2,5mmHg for det systoliske tryk, ikke signifikant). Et fald ses kun i undergrupper, der får mindst 300mg om dagen eller har diabetes. For kolesterol finder en metaanalyse af 7 forsøg ingen virkning, hverken på LDL, HDL eller triglycerider.
Inflammation og hjerne: svage signaler
I 17 forsøg (736 deltagere) faldt CRP og TNF-α, to inflammationsmarkører, en smule uden nogen virkning på interleukin 6. For kognition er 3 af 10 forsøg positive, 2 har blandede resultater, og 5 viser ingen virkning. Forfatterne beskriver litteraturen som »uensartet og begrænset«. De bedst undersøgte tilgange til hukommelsen præsenteres i vores artikel om metoder til at vedligeholde hukommelsen.
Myte nr. 5: sammen med motion tidobler det fordelene
Fakta: et forsøg tyder endda på det modsatte. Syvogtyve stillesiddende mænd på 65 år gennemførte otte ugers intensiv træning med 250mg trans-resveratrol eller placebo. Den maksimale iltoptagelse steg 45% mere i placebogruppen, og det gennemsnitlige arterielle blodtryk faldt kun i denne gruppe (−4,8mmHg).
Det er ét lille forsøg, som kræver bekræftelse. Men det minder om, at et molekyle ikke erstatter motion og endda kan forstyrre visse tilpasninger til træning.
Hvilke doser er undersøgt?
Forsøgene har testet meget forskellige doser, fra omkring 10mg til flere gram dagligt afhængigt af formålet. EFSA vurderede syntetisk trans-resveratrol ved den ansøgte dosis på 150mg dagligt til voksne og fandt det sikkert under disse betingelser. Fordøjelsesproblemer, især diarré, er rapporteret fra 1g dagligt.
Bivirkninger og forholdsregler
Ved almindelige doser tåles resveratrol generelt godt. Forholdsreglerne vedrører især interaktioner og visse situationer:
- Medicin : ifølge EFSA kan et af dets derivater hæmme leverenzymer og interagere med lægemidler, der nedbrydes af CYP2C9. Teoretisk kan høje doser også øge blødningsrisikoen sammen med antikoagulantia, blodpladehæmmere og antiinflammatoriske lægemidler.
- Hormonafhængige kræftformer : kvinder, der har haft brystkræft, æggestokkræft eller livmoderkræft, bør undgå disse tilskud af forsigtighedshensyn.
- Graviditet og amning : sikkerheden er ikke fastslået, og studier med drægtige hunrotter viser en lille sikkerhedsmargin.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke fødevarer indeholder mest resveratrol?
Røde druer (0,24 til 1,25mg pr. 160g), kogte jordnødder (0,32 til 1,28mg pr. 180g) og rødvin (omkring 0,3mg pr. glas). Disse mængder er slet ikke på niveau med dem, der bruges i forsøgene.
Trans-resveratrol eller resveratrol: hvad er forskellen?
Resveratrol findes i to former, trans og cis. Transformen er den mest undersøgte, og det er den, EU har godkendt som en ny fødevare. På etiketten skal du se efter mængden af trans-resveratrol og ikke kun ekstraktmængden. Trans-resveratrol fra Hexagon® giver for eksempel 250mg pr. kapsel med en renhed på 98%.
Skal det tages med eller uden mad?
Studierne er uenige: i ét ændrer måltidet intet, i et andet forsinker det optagelsen uden at mindske den, og i et tredje mindsker en fedtrig kost optagelsen. Der er ingen klar regel.
Er resveratrol en god antioxidant?
I et reagensglas, ja. Men i blodet ligger koncentrationen af den uomdannede form langt under de koncentrationer, der bruges i laboratoriet, og der er ikke godkendt nogen antioxidantanprisning for det. Vores egne forsvarsmekanismer, såsom glutathion, spiller en langt større rolle: se vores artikel om glutathion.
Kan det kombineres med NAD+ eller berberin?
Ideen kommer fra forbindelsen mellem sirtuiner og NAD+, men disse kombinationer er ikke vurderet i solide forsøg. Læs mere i vores artikler om muligheder for at øge NAD+ og om berberin.
Er rødvin så alligevel godt for hjertet?
Det »franske paradoks« nærede længe denne forestilling. Men WHO minder om, at risikoen ved alkohol, især kræft, begynder allerede ved et lavt forbrug, og resveratrolen i vin giver kun en meget lille dosis.
Konklusion
Resveratrol var et af aldringsforskningens store løfter. Fakta er mere beskedne: meget lav biotilgængelighed, omdiskuteret aktivering af sirtuiner, ingen livsforlængelse hos mus på normal kost og begrænsede virkninger hos mennesker, især hos personer med diabetes. Rødvin er ikke en nyttig kilde. Hvis du overvejer et tilskud, så se på dosis af trans-resveratrol og tal med din læge, hvis du tager medicin.
Kilder
- Linus Pauling Institute, Oregon State University. Resveratrol (Micronutrient Information Center: indhold i fødevarer, biotilgængelighed, sikkerhed). lpi.oregonstate.edu
- WHO Europa (2023). No level of alcohol consumption is safe for our health. Meddelelse af 4. januar 2023. who.int
- Walle T et al. (2004). High absorption but very low bioavailability of oral resveratrol in humans. Drug Metabolism and Disposition, 32(12), 1377-1382. doi:10.1124/dmd.104.000885
- Kaeberlein M et al. (2005). Substrate-specific activation of sirtuins by resveratrol. Journal of Biological Chemistry, 280(17), 17038-17045. doi:10.1074/jbc.M500655200
- Hubbard BP et al. (2013). Evidence for a common mechanism of SIRT1 regulation by allosteric activators. Science, 339(6124), 1216-1219. doi:10.1126/science.1231097
- Baur JA et al. (2006). Resveratrol improves health and survival of mice on a high-calorie diet. Nature, 444(7117), 337-342. doi:10.1038/nature05354
- Miller RA et al. (2011). Rapamycin, but not resveratrol or simvastatin, extends life span of genetically heterogeneous mice. Journals of Gerontology Series A, 66(2), 191-201. doi:10.1093/gerona/glq178
- Liu K et al. (2014). Effect of resveratrol on glucose control and insulin sensitivity: a meta-analysis of 11 randomized controlled trials. American Journal of Clinical Nutrition, 99(6), 1510-1519. doi:10.3945/ajcn.113.082024
- Fogacci F et al. (2019). Effect of resveratrol on blood pressure: a systematic review and meta-analysis of randomized, controlled, clinical trials. Critical Reviews in Food Science and Nutrition, 59(10), 1605-1618. doi:10.1080/10408398.2017.1422480
- Sahebkar A (2013). Effects of resveratrol supplementation on plasma lipids: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition Reviews, 71(12), 822-835. doi:10.1111/nure.12081
- Koushki M et al. (2018). Effect of resveratrol supplementation on inflammatory markers: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Clinical Therapeutics, 40(7), 1180-1192. doi:10.1016/j.clinthera.2018.05.015
- Marx W et al. (2018). Effect of resveratrol supplementation on cognitive performance and mood in adults: a systematic literature review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition Reviews, 76(6), 432-443. doi:10.1093/nutrit/nuy010
- Gliemann L et al. (2013). Resveratrol blunts the positive effects of exercise training on cardiovascular health in aged men. Journal of Physiology, 591(20), 5047-5059. doi:10.1113/jphysiol.2013.258061
- EFSA NDA Panel (2016). Safety of synthetic trans-resveratrol as a novel food pursuant to Regulation (EC) No 258/97. EFSA Journal, 14(1), 4368. doi:10.2903/j.efsa.2016.4368
Kosttilskud erstatter ikke en varieret og afbalanceret kost eller en sund livsstil. Spørg en sundhedsperson til råds ved medicinbrug, graviditet eller amning.



